Flemming Jensen tilfreds med Waterways

Jeg har talt med Flemming Jensen efter rutineløbet i fredags, og han er tilfreds med Waterways indsats. Han følger den plan, som han har lagt, og det vil sige, at han vil blive bragt til start om 3-4 uger, og så kommer det til at passe med de 3 måneder, han har fået til at melde ud, om det er noget vi bør fortsætte med. Det vender vi tilbage med.

Generelt er det ikke de store superlativer, Flemming bruger, når han siger, at det er jo ikke sådan, at man har armene oppe over hovedet, men Waterways er en meget ærlig hest, der gør, hvad han får besked på. Jeg kan godt lide, at Flemming er meget ærlig i sine udtalelser. Selv synes jeg, at der var klar fremgang i rutineløbet. Han travede fint og trak fra, da der kom hest op på siden. Men man skal tænke på, at det ikke var et normalt løbstempo. Alligevel bliver det rigtig spændende at se ham i løb. Der får vi først besked om, hvor han står. 

Formand
Erik B. Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *