Tirsdag formiddag i uge 7 aflagde Bent Rejkjær og undertegnede et besøg i stalden på Klampenborg.
Formålet med besøget var at aftale de overordnede planer for FLORENTINE.
Ønsker og realistiske planer skulle afstemmes. Aftalen blev herefter, at hun skulle tilmeldes to storløb
som 2 åring nemlig : Produce Stakes, som rides torsdag d. 23.august og Auktionsløb, som rides lørdag d.15.september her i 2018. Som 3 åring i 2019 bliver hun meldt i Mowerinaløb og Dansk Oaks.
Vigtigt for os var, at starterne bliver i Klampenborg, så flest mulig andelshavere får mulighed for at se hende løbe.
Siden auktionen har hun gennemgået en god udvikling både kropsmæssigt og mentalt. Hun er en elegant, femilet type af hest, som både træner og staldpersonale forventer vil bringe os glæder.
Nu er perspektivet lagt for det fremtidige arbejde og det bliver spændende at berette om den videre udvikling.
Ved den almindelige morgentræning så vi SAPPA gå en god canter med Marcos Robaldo i sadlen.
Husk…..mangler du en gaveidee til en reception eller lignende:
Ny mulighed for lokal afhentning af vinen i Charlottenlund.FLORENTINE – Rødvin – Astralsk Shiraz / Merlot -Drikkevenlig rødvin med fin fylde og afstemt kraft.Velegnet til kødretter eller blot til et glas i “utide”.
Unik mulighed for at købe jeres egen Florentine / Galopvin!
Pris pr. fl. 63,50
Rabatpris : køb min 6 flasker. 61,50
Rabatpris : køb min 12 flasker. 59,50
Alle priser er incl. moms
Afhentning :
De tilbudte priser gælder ved afhentning.
Vi har indgået en aftale med Vinhandler Lars Bjørn, som er en god ven og samarbejdspartner om at lagerføre vinen. Kontakt .Lars Bjørn – Jægersborg Alle nr. 19 – 2920 Charlottenlund. Telf. 3964 6300
Med sportslig hilsen
Per Christensen
Formand