Waterways til start i Aalborg

I disse dage skal DM for travtrænere køres, og vores træner Flemming Jensen har valgt at lade Waterways være en del af dette. På søndag den 15/4 køres løbene i Aalborg, og Waterways skal ud i dagens 4. løb med startspor 4 over 2140 meter med autostart. Han skal køres af den mangeårige champion fra Bornholm, Frank Mikkelsen, bror til John Mikkelsen, som jo kørte Waterways i Bornholms 3-års Mesterskab. Jeg forventer, at Flemming til denne start vælger at tage skoene af, men nu må vi se. Minsandten om ikke Waterways er tippet som vinder i baneprogrammet, og det vil da være meget velkomment at modtage løbets 1. præmie på 15000 kr. Spændende bliver det at følge, om udviklingen fortsætter. Starten er sat til kl. 15.06.

Formand

Erik B. Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *