Stor dag i Stald KTAS Galop Afdeling.
Afløseren for Sapper er ankommet til træner Bent Olsen.
Vi er stolte over at stalden har købt halv broderen til en af Skandinaviens bedste 2-åringer i 2018 IRISH TRILOGY.
Stald KTAS har igennem samarbejdet med træner Bent Olsen fået mulighed for at lave en købs aftale af denne fantastiske sort/brune hingst v/ Capella Sansevero – Maja de la Luz, født den 21.03.2017.
Den tilhører første årgang efter Showcasing sønnen Capella Sansevero, som var en fantastisk væddeløber som 2-åring – startede i alt 8 gange vandt 4 løb og var placeret 3 gange. Maja de la Luz er vinder af 2 løb og hele moderlinjen indikerer høj klasse med flere gruppe og listet vindere.
Vores unavngiven hingst er halvbroder til IRISH TRILOGY kåret som årets 2-åring i Danmark – vinder af Auktionsløb, Vinterfavoriternas Pris ( I alt 4 starter/3 sejre og 550.000,-kr).
Afstamningen indikerer at vi har store muligheder for at have en fantastisk 2-åring i 2019.
Ønsker du en ekstra andel til 50,- kr. pr. måned eller kender en der ønsker, en eller flere parter så kontakt Bent Rejkjær på mail bent@staldktas.dk eller mobil 20312623.
Alle ejere af anparter kan fremsende navne forslag til Bent Rejkjær (et forslag pr. andel), forslag skal være fremme senest den 21. november 2018.
Der afholdes præsentation af hingsten og “heste dåb” den 25. november 2018 kl. 11.00 hos træner Bent Olsen.
Alle medlemmer af Stald KTAS opfordres til at komme forbi – tag gerne venner/ familie med og se det smukke individ, den bedste afstamnings mæssige galop hest der indtil d.d. har været i Stald KTAS regi.
Formand
Karsten Grønborg.