Florentine udskiftes med ny hest

Den positive udmelding, der i første omgang kom fra FLORENTINE´s sommerophold på Kallehavegården, bliver desværre nu afløst af en kedelig melding.
Skaden ved højre bagledskode er nu permanent og der er en nydannelse af brusk omkring skadestedet, hvilket bevirker, at hun er halt både i skridt og trav og således ikke ride egnet.
Dem der husker tilbage fra hendes 2 års sæson kan muligvis erindre, at hun havde en forstrækning i højre bagpart, det er da muligt, at der er en sammenhæng mellem den skade og den aktuelle skade.
Det efterlader spørgsmålet, om der er en behandlingsmulighed, hvilket vi i samråd med dyrlæge Berner Olsen har opgivet, idet det skønnes meget tvivlsomt, om hun kan få så meget styrke i benet , så hun vil kunne genoptage sin løbskarriere. Hun er og forbliver således et uforløst talent og vil blive forsøgt afhændet som avlsdyr.
Der skal her lyde en tak til vores trofaste andelshavere, der ligesom jeg havde håbet at se hende tilbage på banen.
Men,men … det kan jo ikke hjælpe at stoppe her, vi må videre og søge efter en ny hest. Skal det så være en dansk- eller udenlandsfødt åring, en import eller en ældre handicapper.   Ønskerne er mange og pengene er små.
Heldigvis kan vi hente kyndig hjælp og vejledning i vores nære kreds.
Alle beholder deres andelsnummer og nyt andelsbevis fremsendes når afløseren på Florentine er
i stalden som vi forventer i september måned.
Bemærk ingen ekstraudgifter for medlemmerne.
Per Christensen
Formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

På staldktas.dk anvender vi Cookies. Cookies er en lille tekstfil der lagres på din computer, eller tilsvarende