Galop orientering – info
Vi har set meddelelsen fra Voldgiften så tit
” Baneforholdet er i dag målt til God 3,2 “. Dette er blot een af
mange betegnelser, som anvendes om banelegemets tilstand, men
hvordan kommer man lige frem til denne konklusion.
Der findes groft formuleret fire kategorier af baneunderlag
( Let, God, Blød og Dyb).
En funktionær måler dagen før løbene 5 til 10 forskellige steder
på banen med et Penetrometer. Et instrument, som har et jordspyd, der er olie/eller fjederbelastet og med en skalaviser.
Spydet stikkes i jorden og man måler, hvor kompakt græsarealet er
i en bestemt dybde.
Herefter udregnes et gennemsnit af målingerne, som så igen omskrives i een af de nævnte kategorier.
Gennem hele sæsonen svinger målingerne mellem 2,0 og 5,0.
På lørdag – årets sidste løbsdag – vil banen formentlig blive målt til
omkring 5,0 altså ” Blød til Dyb Bane “.
Det er i sådan en bane, at der kan forekomme sjove og overraskende resultater.
Forhåbentlig byder dagen på gode gevinster til vores medlemmer.
Med sportslig hilsen
Per Christensen