Fikus Simoni

 

Endelig sejrede Fikus Simoni
Det var endnu engang med hjertet oppe i halsen, at vi skulle se Fikus Simoni til start i dag. Træner Henrik Thomsen sad selv i vognen, og vi havde aftalt, at han skulle tage ham roligt fra start, give ham et fornuftigt løb og så lade ham slutte af i fuld fart de sidste 500 meter. Desværre fik han ikke nogen ryg at gå på det første stykke vej, men med en omgang tilbage kom Michael Lønborg frem med Gin Lady og gav en dejlig ryg. Denne fejlede i opløbssvinget og ind på lige bane kunne Fikus sætte sit eget angreb ind, og det lykkedes akkurat at sætte snuden først på målstregen i ny rekord 17,4 til dejlige 8500 kr. Henrik sad på nåle et stykke af vejen, hvor Fikus ikke rigtig var styrbar, men slap ham til sidst for at komme først. Alt i alt fremragende kørt og en klar udtagelse til næste tur. Jeg er sikker på, at Sus sørger for forkælelse til både mand og hest, når de lander i Idestrup. Glemmes skal heller ikke Solveig, som passer ham i det daglige og til løb. Næste start er ikke planlagt, men nu er vi på rette vej, og jeg glæder mig til fortsættelsen.
Erik B. Larsen
Formand
Foto: Burt Seeger
Kan være et billede af en eller flere personer, hest og udendørs

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

På staldktas.dk anvender vi Cookies. Cookies er en lille tekstfil der lagres på din computer, eller tilsvarende