Fikus Simoni nr. 5 efter forkørt løb
Det blev helt forkert for Fikus i dag på Nykøbing. Det der skulle have været en festdag med masser af mennesker på lægterne blev en skuffelse. Birger Jørgensen fik fyret godt op under ham i dag i håb om at nå spidsen, men René Jonassen med Frasier havde ikke til sinds at afgive denne. Og når først han er tændt, så kan man ikke bare trække ham ned i ryg. Det gav en første kilometer efter 1.14, så det skulle straffes ind i opløbet. Han kæmpede heroisk, men det var umuligt, og han endte på en 5. plads i tiden 18.1 til 1000 kr. Vinder blev Corleone N med Nicklas Korfitsen, der profiterede af det høje udgangstempo. Vi håber på et bedre løb næste gang. Han virker stabil nu og med den udblæsning, må han være i topform.
Erik B. Larsen
Formand