Hyde Park i kvalifikation til Dansk Avlsløb
På fredag den 11. november starter Hyde Park i kvalifikationsløb til Dansk Avlsløb på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. Det sker i dagens 4. løb med startspor 1, og han får selveste legenden Steen Juul i sulkyen, da Nicklas Korfitsen er udelukket. Løbet går over 1800 meter autostart, og der er 10000 kr. i 1. præmie. Der er kun tilmeldt 18 hingste/vallakker, så der er kun to afdelinger, hvor de 6 bedste kvalificerer sig til finalen. Allerede efter 7. løb er der lodtrækning om startpladserne til finalen. Ifølge træner Henrik Thomsen holder han sin form, så der skulle være en god chance for at komme i finalen den 27. november om 82000 kr. til vinderen, og kommer man bare i mål er der sikret 8500 kr. til havren. Skulle det ske, at han ikke kvalificerer sig, er planen at han i stedet starter i 4-års mesterskabet i Nykøbing den 26. november, for derefter at gå på vinterferie for at forberede ham til derbysæsonen.
Erik B. Larsen
Formand